Sokrates (469-399 f. Kr.) var en græsk filosof og læremester for Platon. Hans indflydelse på demokratiet er mest igennem Platon, hans elev. Sokrates liv og filosofi er først og fremmest vist igennem filosofferne Platon og Aristoteles.

 

Hans tanker var med til at skabe det demokrati, vi har i dag. Der kan være tvivl om, hvad Sokrates meninger var, da han aldrig selv skrev noget ned, og det var først efter hans død, at eleven Platon skrev hans tanker ned. Sokrates var imod demokratiet, og troede ikke på, at der var nogen, som var klogere end andre. De tanker skyldes blandt andet, at han havde set nogle af de beslutninger, som blev taget men fortrudt senere.

 

Hans filosofi var efter sofisternes værdi. Det gode, det sande, det skønne, retfærd, Gud, menneskets lod og livets mening.

 

Han var en skeptiker, men ingen kyniker. Han mente svarene kunne opnås gennem fornuftig debat og oplysning. Sokrates kritiserede overfladisk fysisk kærlighed og forsvarede den åndelige kærlighed.

Sokrates mente, at hvis man kender sig selv og verden tilstrækkeligt godt, vil man handle rigtigt. Man kan ikke skade det vidende og gode menneske, men mennesker kan skade sig selv ved at begå onde og forkerte gerninger. Han mente dyd og moral er viden.

 

I 399 f. Kr. blev han anklaget, dømt skyldig og blev dødsdømt. Hans sidste ord var: "Nu er det tid for at bryde op, jeg for at dø og I for at leve; men hvem af os, der har de lykkeligste udsigter, er ukendt for alle andre end Gud." Han endte sit liv ved at drikke slangegift som henrettelse.