Demokratiets begyndelse
Demokratiets begyndelse startede ligeså stille i ca. 594 f. Kr., hvor Solon blev valgt som øverste embedsmand, og fortsatte da Peisistratos tyran styrede Athen. Men dette fungerede ikke funktionelt.
Demokratiet begyndte så småt at blive bedre efter perserkrigen og da Perikles blev leder.
Styret var skabt ud fra tre principper.
1. afstemning/håndsoprækning
2. personlige egenskaber og at rigdom ikke måtte tælle
3. ikke blot en ret, men en pligt.
Der var dog kun stemmeret til mandlige borgere. Alle Athenske mænd havde stemmeret som 18-årig. Men skulle aftjene 2-årsværnepligt (deltage i det politiske system til de blev 20). Som 30-årig fik man fulde politiske rettigheder, hvor han kunne stille sig op som embedsmand eller dommer. Der var tale om et direkte deltagelsesdemokrati. Man mødtes i et amfiteater og der var folkesamling normalt hver 9. dag. Til folkesamling kunne der godt blive op til 6.000. Det var prytanerne (de lovgivende og embedsmænd) der valgte sagerne, og folket var de dømmende.
Rådet indeholdte 500 mand. Hvert år var der lodtrækning, om at side i rådet (der var det lige meget om man var rig eller fattig alle mænd over 30 kunne blive trukket). Der var 50 mand fra hver af Athens 10 fyler. Formanden for pyratanerne svarer i dag som præsident eller statsminister. Dette skiftede dagligt.
